søndag den 16. december 2012

HAR JULEMANDEN RYGPROBLEMER


HAR JULEMANDEN RYGPROBLEMER?


På en regnfuld søndag i december, hvor jeg lige trænger til lidt julehumør, tænker jeg på Julemanden. Gaver er nok ikke det første de fleste tænker på, når de tænker på Julemanden, men som kiropraktor kan jeg faktisk godt gå hen og blive lidt bekymret, når jeg tænker på Julemanden. Ikke fordi han er overvægtig, for forskning viser at overvægtige ikke har mere ondt i ryggen end normalvægtige, men fordi

1.       han er inaktiv og dyrker ingen motion det meste af året

2.       han begynder pludseligt og uden træning at være aktiv først i december

3.       han løfter kun sækken over den ene skulder

4.       han har et stresset job – skal nå alle børnene på en aften og må ikke glemme nogen

5.       han er en gammel mand, så det må forventes, at han har slidgigt i ryggen

6.       han sidder længe på slæden i samme stilling

Nu skal jeg vist i gang med småkagerne! God søndag.

 

fredag den 7. december 2012

SNESKOVLING





SNESKOVLING.
Hvis der kommer mere sne, så tænk over - om du
1. har nok tøj på
2. din kost og skovl er lange nok
3. du kunne skovle med ret ryg
4. du kunne trænge til en pause
5. du kunne lave stien lidt smallere
6. det er tid til kaffe - nu!
Blot et par forslag til at undgå hold i ryggen.
God weekend

mandag den 3. december 2012

DECEMBER




DECEMBER.
  • i weekenden 2 julefrokoster;
  • skrabet 3 tal (allerede 2 juletræer - måske får jeg endelig millionen!);
  • kalenderlyset er næsten nede ved 1-tallet;
  • kravlenisser, hvor der står Charlotte 1979 bag på er hængt op.
Så er december godt i gang.
Jeg ønsker en God Julemåned for alle.