onsdag den 28. december 2011

NYTÅRSFORSÆTTER! JA ELLER NEJ


I øjeblikket er radio, tv og aviser fyldt med gode ideer til nytårsforsætter, meninger om nyårsforsætter og forslag til hvordan du kan holde dine nytårsforsætter.
Jeg fandt en link som omhandler alt, hvad der værd at vide om nytårsforsætter. Den læste jeg - og fandt ud af, at jeg er ganske almindelig i forhold til nytårsforsætter.
Nogen år kan jeg holde dem, andre ikke.
Nogen år har jeg mange, andre slet ingen.
Efter min mening er det bedste ved nytårsforsætter, at man reflekterer lidt over tilværelsen - og hvis man ikke kan sit forsæt - må det jo være, fordi ønsket om at ændre sig ikke er stort nok!!
Alt, hvad der er værd at vide om nytårsforsætter!

torsdag den 22. december 2011

GLÆDELIG JUL

GLÆDELIG JUL


Hermed ønsker jeg de bedste ønsker for en Glædelig Jul. Håber det må blive nogle gode og glade dage.

Mange hilsner Charlotte

tirsdag den 20. december 2011

FOREBYGNING OG FORSKNING VIRKER


DEN GODE OG GLÆDELIGE NYHED. FOREBYGNING OG FORSKNING VIRKER!! Dødelighed fra hjertekarsygdomme er faldet med 39% fra 1995 til 2009.


•Godt halvdelen skyldes en forebyggelsesindsats, som har ført til bl.a. mindre rygning, lavere blodtryk og lavere kolesteroltal i befolkningen

•Knapt halvdelen skyldes bedre behandling bl.a. hjertesvigtbehandling, bypass- og ballonbehandling og medicinsk behandling efter blodprop
Indlæg fra Hjerteforeningen

onsdag den 14. december 2011

D-VITAMIN MOD INFLUENZA


D-vitamin MOD INFLUENZA.


En amerikansk undersøgelse med blindforsøg vidste, at børn som fik tilført D-vitamin, havde 42% mindre risiko for at få influenza type A end den gruppe, som fik placebo-tilskud.

I linket   D-vitamin link (dobbeltklik på linket)
 skriver de om, at evt. større doser kan forebygge endnu mere. I Danmark anbefales 7,5 microgram D-vitamin pr. dag. Bivirkninger som hovedpine, opkast og i værste tilfælde nyresten opstår ved daglig indtag af 1000 mikrogram om dagen. Den danske kost giver i gennemsnit 1,5-2 mikrogram om dagen.

Jeg har aldrig hørt om nogen som i tilfælde af nyresten har haft indtaget store doser D-vitamin.

Endvidere er der i de sidste 35 år ikke noteret nogen som er døde af vitaminforgiftning i USA – til gengæld er der et uhørt stort antal som er døde af medicinforgiftning.

lørdag den 10. december 2011

HUSK MOBILEN, NÅR DU LØBER

Idet kl. var 10.30 før vi oppe og klar til morgenmad, synes jeg det var lidt for sent at tage ud og "morgenløbe". Jeg er stadig dedikeret morgenløber - selv i går da det regnede og stormede. Så jeg havde faktisk opgivet at løbe i dag, men blev bjergtaget (det skulle have været stormtaget) af solen og den blå himmel. Så kl. 11.30 var jeg ude og løbe 8-9 km. Men jeg glemte en af de vigtigste ting ved at løbe så langt- MOBILTELEFONEN!
Ikke fordi jeg tror jeg falder død om, og de tilløbende skal kunne ringe hjem, men flere gange var jeg ved at skvatte pga våd skovbund, og det blæsten var overraskende kold på trods af solskinnet. Så hvis der var gået ged i min spontatne tur, så kunne en skade været blevet forværret, fordi jeg skulle løbe videre på en skade.
Så ring og bliv hentet:
1. hvis du vrikker om på foden
2. hvis du får ondt et sted - knæ, hofte, ryg eller llignende
2. bliver for kold og ikke kan løbe dig varm
3. hvis du fortryder, at du er løbet så langt hjemmefra
Det er OK at blive hentet - det er mere ærgerligt ikke at kunne løbe  i længere tid pga forværret skade/smerte.

tirsdag den 6. december 2011

HVORDAN BLIVER DU ÆLDRE?


Vil du blive 90 år?


Den nemme måde er ”GODE GENER”. Jo ældre dine forældre blev, jo større chance er der for at du selv bliver gammel.

Den hårde måde er

1. vær aktiv

2. få styr på dit kolesterol

3. drop junkfood

4. hold øje med blodtrykket

5. undgå overvægt

6. pas på diabetes

7. kvit smøgerne

Hvor gamle blev dine forældre? Hvilken livsstil havde de?

En ukendt faktor er dog LIVSKVALITET – HUSK AT NYDE LIVET!!

onsdag den 30. november 2011

EN SIKKER HALSBRAND!

EN SIKKER HALSBRAND!!


1. Spis 3 store måltid om dagen (i stedet for 5-6 store)

2. Drik rigelig alkohol, drik masser af kaffe og ryg

3. Spis så meget at tøjet strammer over maven

4. Sid længe ved bordet, spis foroverbøjet og undgå motion

OKAY; SÅ ER DER ALLIGEVEL EN ÅRSAG TIL DE SURE OPSTØD DAGEN EFTER JULEFROKOSTEN :)

søndag den 27. november 2011

UNDGÅ INFLUENZA


INFLUENZA-TID!! Koldt, blæsende og vinter. Her er et par tricks til at undgå at få influenza:


1. vask fingre ofte (virus kan leve flere timer på fingrene)

2. få søvn nok (immunforsvaret bliver også træt)

3. sørg for at have det sjovt (godt humør øger immunforsvaret)

4. undgå at fryse - tag tøj nok på (kulde trætter kroppen (også immunforsvaret))

5. sved, hvis du mærker de første symptomer (sved/opvarmning virker som feber, som er baktierie/virus bekæmpende)

søndag den 20. november 2011

MOTIVATION til efterårsløb


MOTIVATION. Selv om det er mørkt, vådt og tåget har vi stadig brug for den friske luft og motion, som vi får fra f.eks. at løbe. Men det kræver lige lidt ekstra at komme af sted i denne tid! Motivationsekspert Mark Anthony siger: "Når du oplever, at det svært at komme igang med noget, så spring (i første omgang) selve handlingen over, og forestil dig udbyttet ved målet." Så den gode fornemmelse, vi får efter turen, skal få os til at tage ud. Den vil jeg forsøge at bruge i morgen tidlig, når jeg skal overbevise mig om, at jeg skal op at løbe!!

søndag den 13. november 2011

EMMY OG ELMERS RYGBOG PÅ TV2Fyn

I onsdags havde vi reception i anledning af udgivelsen af Emmy og Elmers Rygbog. En fin lille reception på Svendborg Bibliotek, hvor vi bl.a. fik overrakt 50.000 af hhv. Foreningen Østifterne og Fionia Fond. Pengene dækker udgivelsen af Emmy og Elmer til alle børnehavebørn i Svendborg, Langeland og Ærø kommuner.
Vi var også på TV2Fyn Link til TV2Fyn d. 9.11.11

AUTOSTOL TIL BØRN OG TESTS

JUNIOR SKA' SGU SIDDE ORDENTLIGT! står der i Ekstra Bladet i dag. En test om børne autostole fra FDM og tyske ADAC bliver gennemgået. Det jeg bemærker er, at siddekomfort ikke nævnes. Så når barnet skal sidde ordentligt gælder det ifølge testen om den indeholder mange kemikaler og om den er sikker at sidde og køre i. Det er selvfølgelig livsvigtigt, men jeg anbefaler, at du kikker på komforten, når du vælger blandt de bedste stole. (Link er fra Politiken ang. testen).


stor-test-afslører-farlige-autostole

tirsdag den 1. november 2011

KVINDE, HUSK DIT HJERTE!

HJERTE - symptomer, som kan være (livs) farlig små, men som ikke må ignoreres, fordi de ofte er set i et par måneder inden kvinder får blodprop i hjertet. (Kilde: National Institutes of Heatlh, USA):


70% usædvanlig træt

48% søvn forstyrrelser

42% stakåndethed

39% forstoppelse

35% forhøjet følelse af angst

onsdag den 26. oktober 2011

EMMY OG ELMERS RYGBOG


EMMY og ELMERS RYGBOG. Indbydelserne er trykt og skal sendes ud. Svendborg Bibliotek 9.11.11 kl. 17. Alle er velkomne. Reception i anledning af Danmarks første Børne Rygbog. Nu håber vi, at vi bogen kan forebygge rygsygdomme både for samfundet som bruger 17 milliarder kr. om året pga rygsygdomme, og specielt for alle de unge mennesker, som forhåbentlig ikke komme til at lide af rygsmerter.

tirsdag den 11. oktober 2011

SPÆDBØRN I TUSIINDVIS KOMMER TIL KIROPRAKTOR


SPÆDBØRN I TUSINDVIS KOMMER TIL KIROPRAKTOR. Det er positivt, at mange forældre ikke accepterer børns ubehag, siger ekspert. Mange af mine patienter ved allerede, at kiropraktik ofte er en god løsning til at afhjælpe babyer, som f.eks. kun vil kikke til den ene side, er urolige eller har afførringsproblemer. Læs mere om babybehandling i en artikel i Politiken.
ARTIKEL OM BØRN OG KIROPRAKTIK

torsdag den 6. oktober 2011

KIROPRAKTISK BEHANDLING HJÆLPER FOR KRONISKE RYGPATIENTER

KIROPRAKTISK BEHANDLING HJÆLPER FOR KRONISKE RYGPATIENTER! Ja, ja, det vidste du måske godt. Men den gode nyhed er, at der i august i magasinet SPINE var en artikel om 2 rheumatologer (gigtlæger) fra Ægypten, som har bevidst, at patienter som får kiropraktisk vedligeholdelses behandling har færre lændesmerter end patienter uden. Der er nogen studier som viser det modsatte, men flere nyere videnskabelige studier viser, at kiropraktisk vedligeholdelses behandling det hjælper!

SPINE AUGUST 2011

søndag den 2. oktober 2011

ERFARING!!


ERFARING!! Min datter viste mig denne video - Charlie bed min finger - igen! - den 3. mest sete video på youtube ialt 276 mio. gange. Den er virkelig sød - og hvad kan vi lære af den! Når noget gør ondt første gang - gør det nok også ondt anden gang! Tænk lige over det næste gang noget gør ondt i ryggen!!


CHARLIE BED MIN FINGER - IGEN

tirsdag den 20. september 2011

SLIDGIGTENS LEVEVEJ!

SLIDGIGTENS LEVEVEJ!! Det meste slidgigt følger en ganske bestemt "livsrytme"

1. dårlig funktion - f.eks. et knæ, som har mistet stabiliteten ved et overrevet korsbånd eller en menisk, der er fjernet
2. nedslidning begynder - nedslidning af blødvævet og dannelse af ekstra knoglemasse (for at beskytte) - denne fase giver smerter
3. stabilitet - på et tidspunkt er nedslidningsfasen slut og leddet er næsten groet fast med meget lidt bevægelse tilbage. Det meste smerte opstår i de omkringliggende led eller muskler, fordi de skal kompensere for den manglende bevægelse i det led, der har slidgigt.

fredag den 16. september 2011

JERNMANGEL HOS BØRN!?

JERNMANGEL HOS BØRN?! Sundhedsstyrelsen har lavet et lille skema som viser retningslinierne for jern og vitamintilskud til små børn. De lidt større børn som ikke får en varieret kost (f.eks. er kræsne) kan klare sig med en almindelig vitaminpille. Bemærk i øvrigt at børn som er meget tildækket om sommeren, pga de ikke kan tåle sol (eller fordi det regner!!) måske skal have ekstra D-vitamin. Se skemaet: http://www.sst.dk/~/media/Sundhed%20og%20forebyggelse/Boernesundhed/Vitaminogjernanbefalinger/Skema_jernogvitaminanbef_boern030510.ashx

søndag den 11. september 2011

JERN-MANGEL

JERN-MANGEL? Nogle af symptomerne kan være træthed, uoplagthed, åndenød, hjertebanken, svimmelhed, øresusen, tørhed i munden og bleghed. Symptomerne opstår pga. den blodmangel, som opstår pga. jernmanglen. Det slår mig, at symptomerne også ligner dem, der bliver forbundet med stress. Så moralen må være, at det gælder om at holde sin blodprocent oppe (indtage rigeligt jern), hvis man er inde i en travl periode.


Fødevarer med megen jern: lever, hjerte (indmad), magert kød, østers og muslinger, æggeblomme, mørkegrønne grøntsager som spinat og broccolli, bælgfrugter som ærter, tørret frugt som rosiner, figner og dadler og fuldkornsbrød.

Nogle kilder angiver, at optagelsen af jern er større, hvis den tages sammen med C-vitamin. Denne kombination er der f.eks. i jordbær, peberfrugt og broccoli.

Det kræver et besøg hos lægen at finde ud af sin blodprocent. Er du i tvivl om, om du lider af jernmangel/ har lav blodprocent – så bestil en tid hos din lægen og få målt din blodprocent. Den skal helst være mellem 7 og 10%.

søndag den 4. september 2011

KOSTRÅD I CITTA SLOW-ÅNDEN


CITTA SLOW! SPIS RIGTIG MAD! Det tager længere tid at lave mad der bliver serveret i deres oprindelige form. Friske grøntsager, frugt, korn, fersk kød og fisk, havregryn, rugbrød. Men sandsynligheden for at du får flere vitaminer og mineraler for den samme penge er stor! Og så er det samtidig også sundere!


HOLD DIG LANGT VÆK FRA
1. light produkter, der er fyldt med kemi for at kompensere for den manglende smag.
2. mad med lange ingredienslister (så varen forsøger at ligne noget den ikke er!)
3. noget din tipoldemor ikke vil kunne genkende som mad!

onsdag den 31. august 2011

LEV LIVET GRØNNERE


- Og nej, her tænkes ikke bæredygtigt, men i bogstaveligste forstand grønt. For at hente haven og skoven ind i boligen er den hotteste trend for 2011/2012, skriver magasinet Bo Bedre.
     Skab en naturlig base med grønne planter og vækster og få et sundere indeklima.
Planter
  1.       giver tryghed og ro og virker afstressende
  2.       påvirker vores almene sundhedstilstand og gør os i bedre humør
  3.       omdanner luftens CO2 til ilt
  4.       renser luften og skaber et godt og sundt indeklima
  5.       giver en foranderlig sanseoplevelse
På Kiropraktisk Center har vi altid haft masser af grønne planter - nu ved jeg hvorfor!!

fredag den 26. august 2011

Chris McDonald VERSUS W.C. Fields


Ved du eller kan du huske, hvem W.C.Fields (1880-1946) var? En komiker med stor hang til alkohol og han lagde ikke skjul på det. En kult sætning fra ham:


(Fields til bartender) "Var jeg herinde i går aftes, og brugte jeg en 20 dollar seddel?" – (bartender) "Ja" – (Fields) "Åh gudskelov, jeg var bange for, at jeg havde tabt den!"

Han var bestemt ikke typen, der lige som jeg læser en sundhedsgurus klumme hver uge. Men måske havde han levet lidt længere, hvis han havde kunnet læse Chris McDonalds klumme i lørdags og efterlevet bare lidt af det.

I lørdags opstillede Chris McDonald 7 gode vaner. De gode vaner er ”opdaget” ved at følge 7000 mænd og kvinder i Californien igennem 13 år. Ved efterlevelse af vanerne, skulle man ikke bare få en forlænget, men også en forbedret længere levetid.

1. lad være med at ryge
2. drik moderate mængder af alkohol
3. få 7-8 timers søvn hver nat
4. træn regelmæssigt
5. spis regelmæssige måltider
6. bevar en passende kropsvægt relateret til højden
7. spis morgenmad








mandag den 22. august 2011

VICTORIA BECKHAM ER ET LEVENDE BEVIS!


I forbindelse med røntgenbilledet af foden i højhælet sko, gjorde en af mine patienter mig i dag opmærksom på, at Victoria Beckham (Posh Spice) har så mange rygsmerter, at hun ikke kan bære sin lille babydatter. Victoria er kendt for at gå i sko med 12-16 cm høje hæle, og mindst 15 års forkert fodtøj kunne være medvirken til hendes rygsmerter. Endvidere viser nærbilleder af hendes fod, at hun er begyndt at få mindre kønne knyster!!


Victoria går til kiropraktor samt nogle af David Beckhams fysioterapeuter, og det må have hjulpet for i en efterfølgende artikel, står der, at hun har det bedre. – Fru Højhælet Sko vil gøre alt for at få det bedre, så hun er nu spottet i Beverly Hills i flade sko.
Læs mere på

fredag den 19. august 2011

STILETHÆLS RØNTGEN



STILETHÆLS RØNTGEN. Jeg ville ønske dette foto var en joke eller billedmanipulation. Men desværre kvindfolk - DET ER ENDNU ET BEVIS PÅ AT STILETTER IKKE ER SUNDT FOR VORES FØDDER!!


Både vores fødder, ben og ryg kan blive påvirket af at gå med stiletter.

Humøret kan også - dog ofte til det bedre, fordi stiletter ofte er ensbetydende med "fest i gaden".

Et af livets dilemmaer!?!


FOTO AF FLAD FOD:

tirsdag den 16. august 2011

SLANKERÅD



Skal vi købe mere grill-kul? spurgte jeg min mand i byggemarkedet i lørdags – eller er sommeren slut?


Fandme nej, svarede manden i køen bag os spontant. – Og nej sommeren er ikke slut, men hvornår vi får brugt husmalingen vi købte er ikke godt at vide.

Jeg været heldig at være på det rigtige (sol) sted på det rigtige tidspunkt, så jeg synes det har været en god dansk sommer.

Og bedst af alt - jeg har ikke taget de 3-4 kg på jeg plejer om sommeren. Hvordan det har kunnet lade sig gøre? Jeg fik et godt råd inden sommerferien. Undlad at spise mere pasta, ris eller kartoffel end der kan ligge i din håndflade!


Det har virket – for så spiser jeg heller ikke så meget sovs og kød mm.

Jeg har stadig drukket en øl eller et glas rødvin. Til gengæld har jeg undladt wienerbrød om morgenen og en stor is om aftenen - undtagen når den var uimodståelig!

tirsdag den 28. juni 2011

SOMMER OG VENSKABER




Efter en eftermiddag i dejlig sol og varme, hvor jeg har guffet jordbær dyppet i flydende chokolade (kan varmt! anbefales), har jeg rigtig fået sommeren ind under huden og besluttet at denne side holder sommerpause. Dog lige et sundt råd på falderebet:


Vil du være sund i sommer - på en forhåbentlig nem måde - så dyrk dine venskaber. Ifølge Berlingske i søndags lever dem har som venner længere!

CITAT PETER PLYS: Gode venner kan lave alting sammen - men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen!

Rigtig god sommer

onsdag den 22. juni 2011

FUP ELLER FAKTA OM RYGSMERTER

Fra myte til viden



På trods af arbejdspladsernes enorme investeringer i for eksempel hæve- sænkeborde og andre former for såkaldt ergonomisk korrekte møbler og redskaber, er antallet af mennesker, der bliver ramt af smerter i muskler og led konstant. Ifølge Professor på Syddansk Universitet i Odensne Jan Hartvigsen er årsagen at det i høj grad er myter og ikke viden, der ligger til grund for forebyggelsen af smerter i ryg og nakke.

Her gør han op med nogle af de mest almindelige myter.
Smerter er et stopsignal
Nej! Forskningen viser, at de fleste med rygsmerter klarer sig bedre, hvis de er aktive, også selv om det kan gøre ondt.



Træning er altid godt
Nej, Nogle får det værre af at træne. Især hvis der er tale om akutte smerter.



Det hjælper at tabe sig
Nej. Slanke mennesker har lige så ofte ondt i ryggen som overvægtige.



Det hjælper at holde op med at ryge
Nej. Men der er mange gode grunde til ikke at ryge.



Stillesiddende arbejde giver ofte rygsmerter
Nej. Mennesker med hårdt fysisk arbejde får langt oftere ondt i ryggen end kontoransatte.



Løfteteknik forebygger problemerMåske. Men i så fald er den rigtige teknik endnu ikke fundet. For plejepersonale er risikoen for at blive ramt af ondt i ryggen den samme uanset om man bruger løfteudstyr og er uddannet i ergonomi eller ej.



Hæve- sænkeborde er godt for ryggen
Nej: Ergonomiske møbler giver mere komfort, men de forebygger ikke rygsmerter.

lørdag den 18. juni 2011

RIGTIGE ARBEJDSSTILLINGER OG RENGØRING


Det er godt nok lidt svært at udskyde weekendens rengøring med den undskyldning, at man skal i haven eller gå tur med sin gamle mor. Når det bare regner og regner.
Men inden du går i gang, så kik lige på denne Vejledning om Ergonomi og Rengøring (som er godkendt af Arbejdstilsynet). Den er faktisk god og ja, jeg har mange patienter, som har fået ondt i ryggen af at gøre rent i hjemmet. Så undgå rygsmerter og lær nyt. (Jeg ved godt, at det første foto er af en gulvmaskine og det nok ikke er en aktuel i de fleste hjem, men bare gå videre til de næste sider).
Hvad gør jeg selv? Jeg smider en tung bog i hvert hjørne, så flyver nullermændene selv ud af vinduet!!!!
- nej, jeg har en robotstøvsuger (og det er sandt!)

 Link til Vejledning om rengøring og ergonomi

torsdag den 9. juni 2011

GODE RÅD OM LØB

GODE RÅD OM LØB som jeg gerne selv ville have fundet på, men som jeg har læst i regionens blad "Sund I Syd".


1. Kom af sted! Det hårdeste ved løbeturen er ruten fra sofaen til skoene i entreen.

2. Få hjælp af nogen, der ved, hvad det vil sige at løbe. så bliver træningen bedre.

3. Vær tålmodig. Det går langsomt i begyndelsen, og det føles som om, man står i stampe. Men pludselig sker det noget!

De bedste ønsker for en God Pinse. Charlotte

tirsdag den 7. juni 2011

BØRN OG KIROPRAKTIK

På Kiropraktisk Cemter ved Charlotte Riber behandler vi mange børn ved hjælp af en kiropraktisk behandlingsteknik der er nænsom, men samtidig effektiv. Vi behandler udfra princippet om at det er vigtigt at der er symmetri, balance og bevægelighed i rygsøjlen. Læs mere på www.kiss-kidd.dk

mandag den 30. maj 2011

UDSTRÆK FØR TRÆNING ELLER EJ?

En undersøgelse fra Gerorge Washington-universitetet i USA viste at udstrækning før løb ikke mindsker riskikoen for skader. Forskerne havde opdelt 2.729 løbere i 2 grupper - hhv. med og uden stræk før træning. 16% af løberne i begge grupper enddte med at blive skadet.


Til gengæld hvis du allerede har fået en løbeskade, kan det være en god ide at udstrække eller få massage for at afhjælpe skaden.
(kilde: sciencedaily.com)

lørdag den 28. maj 2011

MANGLER DU INSPIRATION TIL 2 MINUTTERS BEVÆGELSE OM DAGEN?


 Du kan naturligvis gå ind og se øvelserne på youtube.com under Charlotte Riber, men avisen Politiken har (også) nogle rigtig gode øvelsesvideoer, som Birgitte Nyman har lavet. Hun kalder dem frokostøvelser, fordi de nemt kan laves, hvis du behøver en aktiv pause ved skrivebordet.


LINK TIL FROKOSTØVELSER

torsdag den 26. maj 2011

2 MINUTTERS STRÆKØVELSER ER NOK

‎Hvis du laver den samme bevægelse mange gange om dagen eller står/sidder i den samme stilling i længere tid af gangen, så har NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) fundet ud af, at 2 minutters træning med elastikker om dagen er nok til at gøre en forskel for at mindske smerterne i for eksempel nakke og skuldre. Faktisk var der ikke ret stor forskel på de personer, som trænede 2 minutter og 12 minutter i forhold til målt effekt af træningen.


Det er min bedste overbevisning, at det bare gælder om at komme ud i yderstillingerne hver dag for at bevare bevægeligheden.

onsdag den 18. maj 2011

RIGTIG GOD ST. BEDEDAGSFERIE

Til Facebook-afvænning
Håber du får mulighed for at nyde det gode vejr – og ikke mindst slappe af. Jeg har besluttet, at når dette er skrevet, vil jeg ikke åbne min pc, skrive mails, tjekke facebook eller blogger før mandag d. 23.5. Jeg tror jeg trænger til afvænning (forhåbentlig uden brug af medicin) – og nu skal det være. I stedet vil jeg slikke en masse sol, løbe lidt, spille golf samt sove længe. Abstinenser – vil jeg klare med lakridser!

mandag den 16. maj 2011

ØJNE I NAKKEN!!

 Jeg bliver ofte spurgt om, hvor langt det er "normalt" at kunne dreje nakken til hver side. Svaret er 90 grader. En patient gjorde mig i dag opmærksom på manden der kan dreje hovedet 180 grader. Der er en lille film om ham på youtube. Se linket nedenfor.
Lægen i filmen mener det er "medfødt skavank". Det er også interessant, at han kun viser en højre rotation. Måske er hans venstre rotation svarende til vores?
(Jeg har set filmen flere gange - og jeg ved ikke om det er filmtrick - men historien er god)
Mand kan dreje hovedet 180 grader

fredag den 13. maj 2011

9 VEJE TIL EN BEDRE HOLDNING




1. STILLESIDDENDE JOB? Så er det i særklasse vigtigt, at du flittigt husker at tage en mikropause – mindst 1 gang i timen- og gå en lille tur, fx hen til kaffeautomaten eller til toilettet.

2. STYRKETRÆN ALSIDIGT. Træn især musklerne i den øverste del af ryggen. Du kan lave enkle øvelser hjemme på stuegulvet, men fx svømning, langrend og roning er også godt.

3. ET HÆVE/SÆNKEBORD er en rigtig god hjælp til at få varieret sin arbejdsstilling. Det er både godt og effektivt at stå lidt op indimellem.

4. VÆR AFSPÆNDT. En god holdning vil sige, at du er afspændt. Skal du anstrenge dig for at holde en afslappet rank holdning, behøver du nok træning for både at blive stærkere og mere smidig. Du skal træne alle de involverede muskler, især ryg og mave. Find gode, målrettede øvelser på aktivtræning.dk.

5. I BEVÆGELSE – skal du også huske at være bevidst om din positur. Holdning er nemlig et dynamisk fænomen, så det er ikke gjort med at stå med en god holdning, hvis du mister den, så snart du går eller løber.

6. DYRK STYRKETRÆNING – for overkroppen, hvis du løbetræner regelmæssigt.
Dermed sikrer du, at du beholder muskelbalancen i kroppen.

7. UNDGÅ OVERDREVEN TRÆNING AF BRYSTET. Korte brystmuskler trækker
automatisk skulderne frem, og det forværrer en kritisk holdning. Vær omhyggelig med at strække.


8. MODVIRK STIVHED. Har du basket med at bære tunge sager, arbejdet i dårlige stillinger eller bare siddet i mange timer, er det ekstra vigtigt, at du forebygger stivhed ved fx at træne eller gå en lang tur.

9. KIG EFTER! Når du passerer et spejl eller et stort spejlende vindue, så tjek din holdning. Det minder dig om at holde overkroppen oprejst og rank.

Set i magasinet "Aktiv Træning" april 2011

KIROPRAKTISK CENTER V/CHARLOTTE RIBER – CENTRUMPLADSEN, SVENDBORG

tirsdag den 10. maj 2011

TANTEPUKKEL

Det er de færreste af os kvinder, som er vilde med tanken om at vi måske en gang med tiden får en tantepukkel – hvis vi ikke allerede har fået den.
Men vi bestemmer ikke altid selv om vi får den eller ej. Den kan ramme alle. Selv kronprinsesse Mary har fået tendens til en lille tantepukkel! Den anes på et af dåbsbillederne. Se foto.

Tantepuklen består af muskler, fedt og bindevæv og er i sig selv harmløs.

Hvad kan Kronprinsesse Mary (og os andre) gøre for at undgå den? Forsøge at opretholde en god holdning. Hovedet skal være over kroppen – hovedets vægt skal bæres gennem nakken og hvile på skulderåget. Nakke og den øverste del af ryggen skal bevæges og styrkes. Kroppens kernemuskler skal styrkes, så overkroppen kan holdes ret.

Tal med din kiropraktor om, hvad netop du kan gøre for at undgå en tantepukkel, eller hvad du kan gøre for at gøre den mindre!

mandag den 25. april 2011

HVORDAN SER DINE NEGLE UD?


I de sidste 25 år har jeg hver mandag klippet mine negle - med mit arbejde er det nødvendigt med korte negle. Men her i påsken har jeg haft ferie og nu har de groet i ca. 2½ uge. Jeg ville checke om mine negle er sunde og raske - om de voksede pænt ud - om de havde mærker - eller skiftede farve. For faktisk kan udseendet af ens negle give et vink om status af resten af kroppen.

Som det ses af billedet er mine negle stærke og sunde - næsten. På pegefingeren anes nogle hvide pletter. Jeg har altid troet, det var tegn på zink-mangel. Men nu har jeg set efter hvilke fødevarer der indeholder zink, og det er bl.a. kød, æg og ost, hvilket jeg ofte får.
Til gengæld har jeg nu læst, at det kan skyldes for meget sukker i kosten. UPS!! Men det kan jeg jo heldigvis lave om på - med lidt omtanke.
Læs mere om NEGLE DIAGNOSIS

lørdag den 16. april 2011

MANGLER DU EN GOD UNDSKYLDNING FOR AT SPISE PÅSKEÆG?

Jeg har en tendens til at læse og huske det, der passer ind i mit kram. Så da faldt over en artikel udgivet d. 22.3.11 med overskriften ”Why chocolate is good for the heart” var jeg straks meget interesseret. Endelig en artikel, hvor jeg måske var sund på forhånd – og ikke behøver at ændre i min madplan!’ Det er endvidere lidt morsomt, synes jeg, at artiklen i rammeste alvor fortæller, hvor let man kan tilføje chokolade til ens diet uden brug af ekstra kosttilskud!!


Artiklens referencer er fra USA's Nationale Medicinske Bibliotek/Nationale Sundheds Institut, så må det jo være sandt!

Artiklen giver ikke mindre end 8 argumenter for at chokolade med mere end 75% cacao er godt for hjertet og blodomløbet. F.eks. formindsker det LDL (det dårlige kolesterol), det øger HDL (det herlige kolesterol), øger insulin følsomheden (dvs. hjælper blodsukkeret) samt sænker blodtrykket.

For en chokolade elsker som mig er det en god nyhed. Jeg kan kun ærgre mig lidt over, at desværre gælder det samme for chokolade som for alle andre fødevarer – lidt er godt – dobbelt så meget er ikke dobbelt så godt.

Du ønskes en RIGTIG GOD PÅSKE med eller uden Påskeæg.

onsdag den 13. april 2011

1000 personer har set rygøvelserne


Tænk nu har der været 1000 visninger af "mine" rygøvelser. Tænk hvis der også er 1000 som har lavet dem!!

LINK TIL Rygøvelser Charlotte Riber

fredag den 1. april 2011

HAVEVEJR! PAS PÅ RYGGEN!


rigtig brug af ryggen 
forkert brug af ryggen

Yes, det er havevejr. 
Det plejer jeg nu ikke at sige, men i år trænger jeg virkelig til at komme udenfor og nyde forårssolen bage, mens jeg roder i haven. – Jeg har i øvrigt en rigtig nem have at ordne, fordi hverken min mand eller jeg er havemennesker - vi er mere ydere end nydere.
Men selv om haven ikke er særlig stor – og der næsten kun er græsplæne, terrasse og sten, så kan jeg nu stadig få ondt i ryggen, hvis jeg ikke tænker mig om.

 
Der er nogle enkelte regler som er vigtige for at havearbejdet er rygvenligt
  • Tøjet – skal være til at bevæge sig i, nå ned om hele ryggen, være varmt, men ikke så varmt, at man bliver klam. Husk der er stor forskel på temperaturen i henholdsvis sol og skygge
  • Skoene – skal sidde fast på foden, have tykke såler (for jorden er stadig rigtig kold)
  • Jeg har aldrig hue på, når jeg arbejder i haven, men for nogle med mindre hår end mig kan det være en god ide med hue eller pandebånd. 30% af den afgivne kropsvarme forsvinder ud gennem hovedet.
  • Hold ryggen ret – så godt som muligt både stående og siddende.
  • Brug en knæbeskytter – specielt vigtigt her i foråret, hvor jorden er kold. Det kan være professionelle knæbeskyttere eller en knæplade. Byggemarkedet har en for ca. 50 kr. – jeg bruger avisen i en plasticpose. (den skal ikke vinteropbevares!)
  • Brug en sækkevogn – den skal kunne reguleres i højden. Skub f.eks. krukken op og ned af sækkevognen. Lad være med at læsse den for tungt. – Sækkevognen er ofte mere praktisk end trillebøren, fordi der ofte ikke skal løftes.
  • Som barn sagde min mor om foråret, at det skulle være 10 grader før vi måtte tage kagen og saftevandet med ud i haven. En okay regel – men som voksne skal vi huske på, at vi har tendens til at nyde solen længere end de 5 min. vi havde ro i bagdelen som børn. Derfor husk at have en dyne eller tæppe i ryggen, når kaffen nydes. Vinden kan være lumsk også selv om der loves op til 18 grader i morgen – og en kold ryg giver øget chance for et hold i ryggen.

 

tirsdag den 29. marts 2011

OVERVEJER DU EN PLASTIK OPERATION?

Tag ud og løb i stedet, fordi du kan forme kroppen med løb.


Løb
1. forbrænder fedt på maven
2. giver mindre ridebukser
3. giver faste lår
4. giver faste baglår
5. giver fast baller
6. giver slanke underben
7. giver fastere arme

(kilde: lær at løbe med Chris MacDonald)

søndag den 27. marts 2011

GIVER "KNÆKKET" HOS KIROPRAKTOREN SLIDGIGT?

GIVER "KNÆKKET" HOS KIROPRAKTOREN GIGT? Jeg bliver ofte spurgt om det slider på leddene at blive "knækket" eller behandlet, som jeg foretrækker at kalde det. Der er lavet flere undersøgelser, som alle siger NEJ!
I gigtforeningens blad "ledsager" februar 2011 står der at "36500 gange fingerknæk ikke gav gigt". Læge Donald L. Unger havde af flere familiemedlemmer gennem sin opvækst fået at vide, at han ville udvikle slidgigt i fingrene, hvis han blev ved med at "knække dem"
Han besluttede derfor at udføre et to-armet studie, hvor gennem  50 år knækkede mindst 2 gange med venstre hånd hver dag - men ikke med højre. Og efter de 50 år var der ingen forskel at se på de to hænder. Han fik den "Improbable Reasearch Nobel Prize" i medicin i 2009 for forsøget, som dog kræver flere lignende tiltag for at være helt videnskabelig

onsdag den 23. marts 2011

BABY og KIROPRAKTIK

Hvis du nogensinde er i tvivl om, om små børn forstår, hvad der foregår omkring dem, så se denne 29 sek. video om en ca. 18 mdr. gammel dreng, som leger kiropraktor. Jeg tænker også, at denne dreng kan godt lide kiropraktisk behandling


Baby chiropractor in training fra youtube

torsdag den 17. marts 2011

FORÅR og HIGH SPEED

Det er nok de færreste af os som har fået en fartbøde her i vinter!! Men mange af os har måske fået en bule - i hvert fald siger statistikken af en hård vinter kan mindske bilens værdi med 20% pga af buler, saltpåvirkning osv.
Træls!
Men nu er det forår - og nu skal vi stedet passe på fartbøderne og de hårde opbremsninger
En hård opbremsning med/uden påvirkning af en anden bil kan medføre en piskesmældslæsion/whiplashlæsion i nakken og hvad deraf følger.
Der er 3 relativt nemme måder at mindske skaderne af et evt. whiplash på:
1. indstil nakkestøtten til at være så tæt på nakken som muligt
2. hold afstand
3. kør langsomt
(du kan også blive hjemme!!)
Kiropraktisk behandling er sammen med træningsøvelser en god behandling for piskesmælds eller whiplash-skader.
Se en lille 10 sekunders video med Opbremsning bagfra

onsdag den 9. marts 2011

DEN GODE NYHED

Den gode nyhed er, at foråret er på vej. Det er selvfølgelig ingen nyhed og ej heller nogen overraskelse, at det er forår. Det er trods alt marts måned. Men nu har vi bare ventet på lidt varmere vejr i så lang tid – at jeg ikke kan lade være at kalde det en god nyhed.


Den gode nyhed er også, at nu begynder den tid af året, hvor vi nemmest kan lave gratis motion!! Tag de gode sko – eller de gamle sko ud af skabet – der er kun en betingelse, at de er gode at gå i. Ikke giver vabler, har lidt affjedring og støtter foden godt. – Og kom så med ud og gå, vandre eller småløbe. Det er lige meget, om du er ude i 10 minutter eller en time. Bare kom ud og få noget frisk luft, få pulsen op og få lidt velvære og forår ind under huden. Det er skønt og det er gratis.

Hvis du så vil gøre lidt ekstra for dig selv – så gå ind på nedenstående link og lav nogle af øvelserne. Det kræver lidt af dig selv at komme i gang. Men det er godt og det er gratis.
ØVELSER