tirsdag den 29. maj 2012

LØBE-SKOS-TIP


LØBE-SKOS-TIP: VARIATION
For 35 år siden begyndte jeg at løbe iført tennissko (lærredssko med gummisål). Det var det "man brugte" i min familie.
Efterfølgende har jeg købt sko efter økonomiens formåen - men altid forsøgt at købe det "sidste nye".
 I pinsen læste jeg om de nye letvægtsløbesko.
Det ene sted stod der, at
1. letvægtssko giver dig hurtigere løbetid, fordi de vejer mindre
Det andet sted stod der
2. flade løbesko eller "barfods-løbesko" giver længere/bedre løbe-økonomi - sandsynligvis fordi senerne kan give mere "sprint"
(frit fortolket efter magasinet Aktiv Træning juni udgaven)
Jeg må bare konstatere, at der ikke er sket så meget nyt under solen! - Og (måske) er den vigtigste årsag til, at jeg indtil nu har været forskånet for større skader, er jeg hele tiden har skullet prøve det sidste nye - og derfor fra tid til anden har skiftet sko-typpe - VARIERET MINE LØBESKO!.

onsdag den 23. maj 2012

BEN OVER KORS

BEN OVER KORS!!
I dag sad jeg nede ved politistationen og ventede, mens min datter var oppe til teoriprøve. Bænken var meget høj, så jeg måtte sidde helt ude på kanten for at kunne nå ned til jorden. Der fik jeg trænet at sidde helt ret - brugte mine korsetmuskler - mens jeg læste i mine blade.
 - Damen ved siden af havde været så klog at hente kaffe og kage henne ved Bavinchi, så i starten så jeg lidt misundeligt hen mod hende. -- Men da hun efter 30 min stadig sad med højre ben over venstre og forfoden helt bøjet med kun tæerne ned i jorden, så var jeg ikke så misundelig mere. Jeg håber den flinke dame, som jeg i øvrigt talte med efterfølgende, får lavet lidt bøjeøvelser med sin forfod for at kompensere for den belastning hun gav den. Bækkenet som sad skævt  med benene over kors i 30 min. er en helt anden historie.
 - I øvrigt bestod min datter, og vi fejrede med sandwich og cocio fra Bavenchi!!

tirsdag den 15. maj 2012

ÆNDR DINE VANER EFTER EN SKADE!!!


ÆNDR DINE VANER EFTER EN SKADE. I weekenden havde jeg besøg af pigerne fra min gymnasieklasse. To af dem sad begge med den ene skulder hævet højere end den anden. Begge var blevet opereret i deres skulder efter fald-ulykker. Begge med godt resultat og uden efterfølgende smerte eller bevægelses-indskrænkning.

Inden de var blevet opereret havde de kompenseret for deres skuldersmerte ved at trække skulderen opad og ind mod nakken.  Og den stilling havde de ikke ændret på efter de var blevet opereret. Måske pga. manglende genoptræning, eller måske fordi ingen havde nævnt for dem, at de skulle skænke skulderen og udstrække musklerne omkring skulderåg og nakke.

Da jeg trykkede den ene på et ”bestemt punkt” på skulderåget, fór der en smerte lige op i baghovedet – hvor hendes hovedpine plejer at sidde.

Så selv om de havde fået en succesfuld operation, havde de begge smerter omkring skulderen, simpelthen fordi de ikke havde ændret  deres uvaner, som var opstået i forbindelse med deres smertetilstand.

Andre eksempler: patienter, som fortsætter med at halte selvom de ikke længere har ondt i benet. Patienter, som stadig undgår at træne deres lænd efter et lændehold, selv om de ikke har længere har ondt i lænden, og den trænger til at blive smidig og stærk igen.

søndag den 6. maj 2012

BRUG AF IPAD


NU ER DET BEVIST!!
 Igennem mange år har jeg plæderet for, at brugen af bærbar pc skal gøres med omtanke for at undgå nakkesmerter! Nu har nogle forskere fra Harvard Universitetet (hvor Obama har gået) og Microsoft undersøgt 4 forskellige arbejdsstillinger ved brug af tablets.
Konklusion:
 Det er bedst for hovedog nakke at undgå at kikke for meget nedad og at kunne justere den skrå vinkel! (ikke meget nyt under solen.)

tirsdag den 1. maj 2012

NYE LØBESKO??



NYE LØBESKO??
 Uanset om du
  1. får det samme mærke, som sidste gang 
  2. har været igennem video-optagning på løbebånd 
  3. har betalt "millioner" for dine løbesko
  4. har noget helt fjerde

inden du købte nye løbesko

så løb nogle korte ture med dem på, så de bliver tilpasset dig, inden du tager de lange ture.

Igen og igen har jeg patienter, som lokket af den nye gode affjedring i de nye sko, løber langt første gang de har dem på. Med det resultat, at de får overbelastningsskader pga. ændret løbe"teknik".
 - Køb nye sko inden de gamle er helt slidt op - og skift mellem dem i en overgangsperiode alt efter løbelængde!!