Spørgmål og Kommentarer

Denne side kan du bruge til at stille spørgmål og/eller give kommentarer. Jeg vil vende tilbage hurtigst muligt med et evt. svar. Venlig hilsen Charlotte

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvor mange gange skal nakkeøvelserne på din hjemmeside Charlotte Riber gentages og er det én eller flere gange om dagen?
Venlig Hilsen M

Unknown sagde ...

Hej Charlotte
God blog og gode råd, tak for dem.
Et andet godt råd som kan føjes til dine gode råd om løb i vinter og mørke, eller for den sags skyld altid, det er også at have en seddel hængende om halsen - evt et af de der plastik skilte man altid får udleveret til messer og konferencer - og så deri have en seddel med fuld navn og adresse, cpr og tlf nr og navn på en i hjemmet. Bliver man ramt af en bil eller får et ildebefindende på turen, så er der ikke meget id på en person i løbetøj - uden tegnebog eller andet.
En sidste ting er - køb så nu den der gul/grønne sikkerhedsvest på tankstationen. Den koster 49 kr, og i den hænger du to af de små meget billige mikrolamper, som ellers er beregnet til cykler - en rød hurtigtblinkende bagpå og den hvide uden blink foran - så kan du både se og ses i vintermørket ;o)
God tur og mange hilsener/ Per

Kiropraktor Charlotte Riber sagde ...

Kære M
Tak for dit spørgsmål. Hvis du er nybegynder, kan du lave 10 af hver øvelse og gøre dem 1 gang om dagen. Hvis du er vant til at lave øvelser og ikke får ondt af at lave øvelserne, kan du stadig lave 10 af hver øvelse, men så hold dem i længere tid - på 10 eller 15. Desuden kan du lave dem flere gange om dagen efter eget ønske.

Kiropraktor Charlotte Riber sagde ...

Kære Per
Tak for dine rigtig gode tip. Ja, det er vigtigt at kunne blive identificeret, hvis vi pludselig "ligger der". Så en papirlap med navn og adresse, samt "hjem" som kontakt på mobiltelefonen, så skulle vi være helgarderede.
Endvidere en rigtig god ide med den gule vest. Og det er som du skriver en billig investering i forhold til den sikkerhed som den giver.

Anonym sagde ...

I de sidste 6 år har jeg taget Imigran ved optræk til migræne. men nu har jeg så tit optræk til migræne, at jeg skal tage Imigran flere gange om ugen. Og jeg har næsten hele tiden hovedpine.
Førhen gik jeg til kiropraktor, når migræneanfaldene blev for slemme og hyppige. Men det har jeg ikke gjort siden jeg startede på Imigran.
Jeg kan ikke blive ved, som jeg har det nu. Har I et godt råd?
Anette

Kiropraktor Charlotte Riber sagde ...

Svar migræne patient
Allerførst undskyld det sene svar. Håber du kan bruge det alligevel.
Der findes andre præparater af samme type som imigran på markedet, og dem kan du tale med din læge om at skifte til.
Det har vist sig i flere tilfælde at være en god løsning netop at skifte præparat og så genoptage de jævnlige kiropraktorbehandlinger. Herved undgår du at skulle tage mere medicin end højest nødvendig. Idet medicinen derved kun vil blive brugt til de typer af migrænesymptomer, som den er beregnet for og dermed kunne gavne dig længst muligt.

Venlig hilsen
Charlotte Riber