SKVALDERKÅL
– Øv, Øv – og dog!!
Varme, sol og masser og
regn – det er skvalderkåls livret! I hvert fald i min have. Hvilket er
ensbetydende med en (evig) kamp.
Men nu har jeg opdaget, at
jeg måske slet ikke behøve at bekæmpe denne plante – det kan være en nyttig
plante, som jeg skal passe på!
Følgende er kopieret fra Gigtforenings
blad.
Ironisk er det, at den
ustoppelige grønne urt angiveligt blev indført i Danmark som middel mod gigt.
Det var tyske
munke, der i middelalderen
tog skvalderkålen med til Danmark og plantede den i klosterhaver.
Det er sandsynligt, at
skvalderkål på den tid var en lægeplante, der kunne bruges i omslag, der blev
lagt på de smertende lemmer. Plantens latinske navn ”Aegopodium podagraria”
henviser netop til gigtsygdommen Podagra – også kendt som urinsyregigt.
Dog viser andre kilder, at
skvalderkålen givetvis allerede var i Danmark, da munkene kom med den. Der menes
at være fundet frø af skvalderkål i den gamle vikingeborg ”Fyrkat” ved Hobro.
Om skvalderkål har en
effekt på gigtsygdomme er nok tvivlsomt, men i hvert fald ved vi, at det er en overordentlig sund spise. Den
indeholder både B- og C-vitamin foruden forskellige mineraler.
Skvalderkål minder en del
om spinat og kan f.eks. anvendes som friske blade i salatskålen – gå efter de
små og fine blade.
Man kan også lave stuvet
skvalderkål eller blande bladene i kartoffelmos eller grønsagssuppe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar