onsdag den 19. juni 2013

Skvalderkål - øv,øv og dog!!

 
 
 
SKVALDERKÅL – Øv, Øv – og dog!!
 
Varme, sol og masser og regn – det er skvalderkåls livret! I hvert fald i min have. Hvilket er ensbetydende med en (evig) kamp.
Men nu har jeg opdaget, at jeg måske slet ikke behøve at bekæmpe denne plante – det kan være en nyttig plante, som jeg skal passe på!
 
Følgende er kopieret fra Gigtforenings blad.
 
Ironisk er det, at den ustoppelige grønne urt angiveligt blev indført i Danmark som middel mod gigt. Det var tyske
munke, der i middelalderen tog skvalderkålen med til Danmark og plantede den i klosterhaver.
 
Det er sandsynligt, at skvalderkål på den tid var en lægeplante, der kunne bruges i omslag, der blev lagt på de smertende lemmer. Plantens latinske navn ”Aegopodium podagraria” henviser netop til gigtsygdommen Podagra – også kendt som urinsyregigt.
 
Dog viser andre kilder, at skvalderkålen givetvis allerede var i Danmark, da munkene kom med den. Der menes at være fundet frø af skvalderkål i den gamle vikingeborg ”Fyrkat” ved Hobro.
 
Om skvalderkål har en effekt på gigtsygdomme er nok tvivlsomt, men i hvert fald ved vi, at det er en overordentlig sund spise. Den indeholder både B- og C-vitamin foruden forskellige mineraler.
 
Skvalderkål minder en del om spinat og kan f.eks. anvendes som friske blade i salatskålen – gå efter de små og fine blade.
 
Man kan også lave stuvet skvalderkål eller blande bladene i kartoffelmos eller grønsagssuppe.
 

Ingen kommentarer: