søndag den 23. januar 2011

Kvinde, derfor får du måske grimme fødder!




Det er lidt ærgerligt, men jeg kan virkelig godt lide sko med høje hæle og spids snude. Sådan en rigtig Kronprinsesse Mary sko. Men ovenstående to foto taler vist sit eget sprog. Min brede fod burde ALDRIG klemme sig ned i en sådan en sko.
Nå, jeg gør det nu ikke særlig tit. Min fod bredder sig oftest i nogle mindre fikse men meget behagelige sko som passer til mine fødder. I øjeblikket bruger jeg f.eks. på arbejde Reeboks Easytone sko, som både er brede, meget affjerende, og så siger reklamen at jeg får fastere lår og balder ved at bruge dem!! (Det har godt nok ikke ramt mig endnu, men måske med tålmodighed).
Men hvad sker der i øvrigt ved at gå i for stramme sko med høj hæl. Det gør ondt at få vabler, men de forsvinder igen. Men det er værre at få knyster omkring tåleddene. Prøv at se nedenfor:




 


Hvis knysten bliver for stor kan den opereres.
Læs mere på   Knysteoperation (tryk på tilbageknappen, når du vil tilbage til denne side).

FOREBYGNING: først og fremmest rigtige sko, som dine fødder kan være i. Men du kan også lave nogle øvelser som giver bevægelse til fod/tåleddene igen. De øvelser viser jeg en anden dag.
Mange hilsner
Charlotte

Ingen kommentarer: